Friday, February 8, 2013

Endnu en uge er gået.

Wow, denne uge er egentlig gået rimelig hurtigt, taget i betragtning. Jeg har haft en rigtig stresset uge, med en masse at se til, og med sene tider fri, hvor jeg derefter har læst en del lektier. Jeg har dog også haft tid til at slappe af et par timer, hvor jeg primært har set Vampire Diaries med mor. Vi er kommet til midten af sæson 3, og jeg må sige - det er sgu ved at blive lidt spændende med de kister - og bliver Stefan nogensinde god igen? Jeg håber det virkelig - han er så SØD når han er menneskelig og totalt forelsket i Elena.. Men Damon er nu også meget herlig ^^, (det synes min mor i hvert fald.. xD)

Nåh. Meget mere er der egentlig ikke at fortælle sådan helt generelt.. Dog har jeg nogle mere dybdegående ting, som jeg har gået og været lidt irriteret over. Min sidste karakter fra 1. semester på uni kom i dag, imens vi sad og havde en meget kedelig forelæsning, som bare blev ødelagt endnu mere af dette. Jeg troede egentlig, at jeg havde rigtig godt styr på, hvad det var det gik ud på, og jeg lavede noget til alle opgaverne.. Men alligevel bestod jeg altså ikke.. Jeg fik 00, og jeg blev virkelig chokeret. Nok den karakter jeg er mest overrasket over i hele mit liv. At jeg fik 02 i matematik er ingen sag i forhold til dette. Med hensyn til matematik er jeg bare skuffet over mig selv, at jeg ikke kunne klare mig bedre i situationen. Jeg VED, at jeg kan finde ud af matematik, hvilket gør, at jeg ikke er gået ud af mit gode skin.
Med hensyn til den dumpede, så troede jeg jo egentlig også, at jeg havde styr på, hvad jeg lavede, og alligevel havde jeg den der indre "du er ikke god til dette" følelse. Men i øjeblikket havde jeg bare en succes oplevelse, og jeg synes bare det var den bedste opgave til dato. Så jeg blev meget skuffet over karakteren.
MEN, det er den eneste jeg er dumpet - så det er altid noget. Det er som om, man ikke kan komme i gennem uden at dumpe én. Min læsegruppe har alle tre 2 fag de er dumpet, så jeg skal prise mig lykkelig, at jeg kun har én.

Hvis jeg ikke tager den om, har jeg et gennemsnit på 2,8.. Hvis jeg tager den om, og får sneget karakteren op på et 02, hvilket jeg næsten kun tror jeg kan, vil det stige til 3,1, så jeg ved ikke helt, om jeg skal prøve, eller bare lade være..

Efter den mest røvsyge forelæsning længe, havde vi statistik forelæsning fra 16-18, hvilket egentlig gik bedre end jeg havde forventet. Jeg synes altid hans forelæsninger er pisse gode - primært fordi jeg synes vores forelæser er den bedste i hele verden, han er virkelig cool og har den mest behagelige stemme jeg har hørt længe. Derudover kan man mærke, at han har styr på sine ting og han brænder for det han gør, han vil virkelig gerne, at vi bliver bedre til statistik og ja. Han er virkelig den bedste lærer jeg har haft på uni. Jeg ville ønske, at han havde været vores matematiklærer på gymnasiet, så havde jeg kunne beundre ham i 3 år! Og han kunne have set, hvad jeg dur til ;-)

I aften kom jeg jo først rimelig sent hjem, og kl. 19 startede Danmarks Indsamlingen, så vi spiste aftensmad foran stuen, fordi far gerne ville se, hvornår det blev offentliggjort, hvem der har vundet containeren med en masse fede ting i - men det er ikke sket endnu, og der er kun en lille time, til showet slutter. Vi krydser fingre for, at det er far der vinder!

I mellemtiden var der X-factor, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. Det er lidt nogle kedelige nogle som er med, jeg har ikke nogen jeg synes bare SKAL vinde eller SKAL ud - udover grupperne, som ikke er særlig gode i år. Og så er der Amanda fra Blackmanns unge hold, som jeg ikke kan fordrage, fordi hun bare skal være så PERFEKT og hun synger efter min mening ikke særlig godt. Jeg synes det lyder som om hun synger falsk i halvdelen af sangen i aften.

Nu er kl. lidt over 23, og jeg er egentlig rimelig træt, men jeg har også lyst til at fortsætte med at skrive. Jeg er alene hjemme i aften, og det skal jeg jo nyde lidt godt af ;-) Så jeg tror jeg vil åbne et dokument, og så vil jeg skrive, skrive, skrive, indtil mine fingre ikke vil mere!

Håber i har det godt i den store, vide verden!

No comments:

Post a Comment