Sunday, February 10, 2013

God dag

Hejsa!

Så er jeg kommet hjem fra København, klokken er 21.13, og jeg har været hjemme en halv times tid. Jeg har snakket med Dennis, som ikke var med og skrevet lidt med Morten om i morgen. Jeg skal egentlig møde kl. 8 i morgen, men jeg kan bare allerede godt nu se, at jeg ikke kommer op til dette, da jeg skal være på skolen helt til kl. 18, da jeg tager en anden forelæsning i eksternt årsregnskab, da ham den anden bare ikke kommer igennem til mig. Så hellere tage en senere forelæsning.
Nåh, i dag har vi jo været i København til Marinus' 3 års fødselsdag. Vi sejlede med færge fra Århus, hvor vi også hentede Anne og Frank, som skulle med også. Derefter kørte vi omkring 1½ time, og vi ankom, til en glad Marinus, som var ude efter gaven vi havde med. (godt vi havde købt noget lego til ham også, da han primært fik penge til en ny cykel). Frank hjalp ham med at få bygget legoet, imens Marinus var meget optaget af hans "superseje pistol", som han gik rundt med næsten hele dagen lang, og legede flere gange "skyd Frank", hvor Frank så faldt/lagde sig på gulvet og legede død, hvorefter han levede op igen som zoombie og spiste Marinus. Det syntes han var vældig sjovt. Vi spiste frokost omkring kl. 13.30, hvor vi fik flødekartofler og noget rigtig lækkert rødt kød. Til det, var der rødkålssalat og valdorfsalat, som egentlig smagte fint nok (eftersom jeg nu godt kan tolerere selleri, efter at Dennis spiste dem med hvidløgsdip. Det smager faktisk ret godt - dog i små mængder, da smagen godt kan blive rimelig kraftig)
Efter maden ville Marinus rigtig gerne ud, så mor og jeg gik ud sammen med ham. Først lavede jeg små snemænd til ham, som han en efter en trampede på og fik mor til at lave grædelyde. Derefter ville han ind i skuret og have sin skovl, men det blev så til hans lille scooter(de røde, hvor man selv skal få den til at køre), og så kørte vi en tur. Der gik omkring 3 minutter, så gad han ikke køre på den mere, så ville han hellere gå. Han ville rigtig gerne hen på en legeplads, som lå lidt langt væk, men det viste sig så, at der var en anden legeplads tæt på, hvor de bor, så den gik vi hen til. Da vi skulle over vejen tog han selv både min mor og jeg i hånden, fordi han åbenbart har læst en bog, hvor et pindsvin/jordegern eller noget i den stil går over vejen og næsten bliver kørt ned. Den har gjort et stort indtryk på ham, så han ved godt, at man skal gå sammen med voksne over vejen. Da vi kom hen til legepladsen skulle han rutsje på rutsjebanen, hvorefter han ville op på en bakke. Her tænkte jeg, at jeg hellere måtte hjælpe ham op, da det var ret glat. Dumt valg, Tanya, dumt valg. Det endte med, at vi begge to gled, og Marinus begyndte selvfølgelig at græde, dog meget kort og han var så god som ny 30 sekunder efter, hvorefter han rutsjede på rutsjebanen en gang til. Derefter ville han gerne hjem igen. Da vi kom hjem, skulle han ind med scooteren i skuret igen, og får fat i sin bold, som han ville spille med i lidt tid, så jeg spillede bold med ham. Derefter signallerede farmor, at der var kage og fastelavnsboller, men Marinus skulle også lige skovle lidt sne med sin lille skovl. Men det var kortvarrigt og vi kom hurtigt ind og fik kage og varm kakao. Herefter snakkede de voksne lidt, imens jeg sad og slappede af og Frank tog over og legede med ham igen. Omkring kl. 17 kørte vi derfra og denne gang skulle vi ikke sejle, så vi sad tre fuldvoksne på bagsædet og spillede "logoquiz" på Dennis' ipad i 2½ time. xD

Og nu skal jeg bare sove!

No comments:

Post a Comment