Hjemrejse

Så blev jeg færdig med eksamen og sidder nu i toget på vej hjem til den dejligste mand i verden. Jeg har ikke set ham i snart fire dage, så det er veltrængt. Men jeg kan jo ligeså godt vænne mig til det, for det kommer til at være normen de næste mange uger. Skolen til næste semester er egentlig kun ét skemalagt fag og en bachelor opgave. Dog ligger timerne til det ene fag spredt ud på fire dage, så jeg egentlig kun har fri fredag. Det er en smule irriterende, fordi det jo så kræver, at jeg tager hjem til mine forældre fra mandag til torsdag. Jeg har dog valgt at se på den lyse side, at jeg dermed, forhåbentlig, kan få lavet en hel del, når jeg er hjemme ved dem og dermed holde fri, når jeg er hjemme ved mig selv/os og kan tilbringe min tid fokuseret på Stephan. Det har jeg nemlig brug for. At det hele ikke bliver mikset sammen.

Min følelse omkring eksamen i dag tror jeg er ok. Jeg fik lavet tre opgaver ud af fire, hvor to af dem var diskussions spørgsmål og den sidste var pension. Den jeg ikke kunne finde ud af, var noget med aktieafkast og volatilitet. Jeg ved stadig ikke hvad volatilitet rent faktisk betyder. Det er en mission, jeg skal have klaret hurtigst muligt, fordi jeg hader når der er ord, jeg ikke ved hvad betyder.

Indtil nu har jeg brugt tiden her i toget på at finde ud af, hvilken bank Stephan og jeg skal skifte til sammen. Det er ikke så let en opgave, som jeg i første omgang havde troet. Der er rigtig mange ting, man kan tage hensyn til, og jeg vil jo helst gerne, at dette skift er det sidste jeg skal lave. Man kan selvfølgelig altid skifte igen, men som jeg læste i en bog, kan det blive rimelig omkostningstungt at skifte, hvis man har lån. Det har jeg selvfølgelig ikke som sådan endnu, så der er ikke det store problem. Men det kommer jo nok på et tidspunkt, når vi skal have vores eget sted.

Jeg har sat den søgning på pause, til jeg kommer hjem og har noget mere stabilt internet, for jeg føler lidt, at jeg spilder tiden, når jeg sidder og venter i op til 30 sekunder, fordi vi kører forbi et sted, uden særlig meget signal. Men sådan kan det jo gå. Så kan jeg bruge tiden på at skrive lidt i stedet.

De næste par dage skal jeg i gang med mit bachelor projekt. Om lidt over en uge har jeg mit første møde med min vejleder, og der skal jeg helst have forberedt nogle ting, som jeg ikke ved endnu. Men det regner jeg med, at jeg skal se på i morgen og så løbende i næste uge, hvor jeg ikke har helt så meget at se til, i forhold til mit ene andet fag. Så der skulle jeg jo godt kunne få lavet et stort indhug i informationssøgning og skrivning på det oplæg jeg skal lave til første møde. Jeg er lige pt rimelig optimistisk i forhold til min tid jeg har til rådighed. Måske bliver jeg mindre, når jeg kommer længere ind i forløbet.

Jeg købte i dag bøger til det ene fag jeg også skal have - erhvervsret. Det fag tæller 10 ECTS point. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet i forhold til mængden af bøger og penge jeg skulle bruge på det. Men jeg blev noget overrasket over, at det kræver tre bøger, og det kostede i alt 1.300 kr.. Det synes jeg er en del for tre bøger, hvor den ene er en lovsamling og den anden er en opgavesamling. Så har vi pensumbogen, som er på nogen og 800 sider og kostede 720 kr. Det er voldsomt. Jeg ender med at få ondt i ryggen af at bære rundt på dem frem og tilbage.
Jeg snakkede med en med studerende, og han fortalte hvor man skal gå hen, hvis man vil have et skab, hvilket jeg regner med ville være fordelagtigt for mig, da jeg så forhåbentlig kunne mindske belastningen en lille smule og læse lektier på skolen i forhold til erhvervsret i hvert fald.

Nu er der kun snart to timer til, at jeg er hjemme i den lille lejlighed. Jeg glæder mig. Jeg er klar over, at det er krævet af mig, når jeg har valgt at bosætte mig på Sjælland og studere i Århus, at jeg transporterer mig frem og tilbage og er væk hjemmefra, men det er alligevel hårdt og træls... Det er selvfølgelig fysisk hårdt, fordi man ikke sidder specielt godt i et tog, men nok mest psykisk på mit forhold til Stephan, fordi jeg ikke føler, jeg er nær så godt connected til ham, når jeg ikke er hjemme.

I starten af vores forhold skrev vi sammen konstant. Nu skriver vi stadig hver dag, når vi ikke er sammen, men det er slet ikke på samme måde. Det er også helt okay, fordi det ikke er længere perioder end 3-4 dage typisk. Men jeg savner ham alligevel. Jeg savner den kontakt der er, når man er sammen hele tiden. Det er jo ikke fordi, at vi tilbringer hvert sekund sammen, når vi begge to er hjemme, men det er alligevel rart, at man har den der følelse af, at man kan gå ind til den anden og lige få et kys, et kram eller hvad man har lyst til. Eller lige snakke lidt om dit og dat. Det kan jeg da også lidt med mine forældre - i hvert fald snakke delen. Men det andet mangler jeg lidt. Jeg håber virkelig, at den kandidat jeg gerne vil tage, er den jeg kan tage på CBS. Det er også noget jeg skal have undersøgt.. Hvilken kandidat jeg skal have taget.. Der er så mange ting, jeg skal have undersøgt... Jeg burde egentlig lave et dokument og få det hele ordnet - bare få det overstået. Jeg ville sikkert få det meget bedre bagefter. Det er bare lige det der med at gå i gang med at lave sådan et dokument - og så huske alle de ting man skal. Det er selvfølgelig fint bare at begynde at lave et, og så kan man altid tilføje og slette hen ad vejen. Der begynder jo egentlig også at komme et tidsmæssigt pres, i forhold til, at jeg skal have søgt kandidat-optagelse i midten af marts.

Jeg vil tage mine nye bøger frem/ned og kigge lidt i dem og finde ud af, hvor meget jeg skal have læst til den første forelæsning på tirsdag. Det var tre kapitler, men hvor meget er det så lige i sider...

Prokastination

Jeg burde egentlig læse til en eksamen jeg har i morgen... Men jeg kan bare ikke tage mig sammen til at se på de sidste ting, selvom jeg ved, at jeg ikke har styr på dem. Jeg har egentlig ikke lyst til at lave noget andet i stedet for som sådan. Jeg vil bare have tiden til at gå uden at lave noget, så jeg kan komme videre med mit liv efter i morgen. Umiddelbart har jeg ikke noget problem  med, at jeg ikke har lyst til at lave noget. Det er selvfølgelig lidt frustrerende, for i sidste ende vil jeg jo gerne gøre et godt stykke arbejde. Men det hænger nok bare sammen med hele forløbet generelt. Jeg har fra starten været meget engageret i alle mine fag, og synes det var meget spændende alt sammen og været engageret i at få læst det der skulle læses og så videre. Dog faldt jeg fra, da vi skulle i gang med at lave en større opgave i ét fag - som talte det samme som alle mine andre fem fag. Jeg har altså haft fem fag, og ét fag, som krævede en hel del arbejde. I de to uger, hvor jeg skrev min opgave lavede jeg nærmest ikke andet skolerelateret, plus jeg også passede lejlighedens udseende og slappede af med Netflix og kæresten. Men det har jo så haft betydning for de andre fag, og min forståelse for disse. Men det kan man så også sige afspejler sig nu. I går var jeg også til eksamen, i et fag, som jeg troede jeg sagtens kunne nå at forstå på en uges tid. Efter jeg havde læst pensum over et par dage, ville jeg gerne holde en fridag, og de næste par dage brugte jeg så på det fag, jeg skal op i i morgen. Dog var min motivation til dette meget lille. Grunden til dette ser jeg kun i det, at der ikke som sådan er nogen bog i faget, så alt hvad der skal læses skal gøres på computeren. Jeg har godt nok en iPad og har som sådan ikke noget problem med at læse på den. Det er mere det med, at jeg ikke har muligheden for at slå ord op, som jeg har i andre fag. Jeg har altså ikke noget overblik over, hvor jeg skal finde de ting jeg skal bruge, når jeg skal til at sidde i den rigtige situation. Jeg har ikke fået gjort noget ved dette problem. I dag har jeg siddet i et par timer koncentreret på at finde ud af ét af emnerne, som jeg også har styr på nu - men også fordi det er nogenlunde simpelt. Derudover har jeg en overordnet forståelse for en del af de andre emner, men der er især ét emne, som jeg ikke kan få mig selv til at læse, fordi det bare virker uoverskueligt og svært at lære på så kort tid, og med så få opgaver. Mit problem med faget har også været, at der ikke har været nogle øvelser på holdtimer, som der har været i mange andre fag på de tidligere semestre. Dette har betydet meget, fordi man alligevel får en god forståelse for noget, når man sidder og arbejder med det selv, og får det gennemgået af en anden person, eller sine medstuderende. Jeg er godt klar over, at det bare er en masse dårlige undskyldninger for mit dovenskab, men jeg har brug for at verificere, at jeg ikke har fået gjort et godt nok stykke arbejde, på baggrund af faktorer, som ikke helt har været op til mig. Dermed siger jeg ikke, at det ikke er min skyld. Jeg kunne have valgt at lave de opgaver der var til rådighed og blev gennemgået på forelæsningerne. Dog var dette et tilfælde én gang, og da gennemgangen kom, var det præcis det samme som stod på papiret han sagde - jeg følte dermed ikke, at jeg fik noget som helst ud af det. Så mister man motivationen og gider ikke prøve det igen. Jeg har altså misset en del forelæsninger i faget - mest på grund af transporten. Jeg har ikke været villig til at ofre 8 timer på at transportere mig selv til 2 timer, som jeg ikke føler giver mig nogen ekstraordinær viden. Dette har været endnu en fejl. Selvom man måske ikke får noget ud af timen, kan man sagtens alligevel til sidst i forløbet se, at der er en større sammenhæng, når man har deltaget i alle timer.
Dog kan det også være stik modsat. Jeg har haft et andet valgfag - Beslutningsteori - hvor jeg kun har deltaget i 2 af de 14 forelæsninger der blev afholdt. Allerede fra første forelæsning følte jeg, at han bare læste af fra bogen, og jeg forstod næsten alt i bogen. Den eksamen var heller ikke noget problem for mig - måske fordi faget i sig selv havde en mindre sværhedsgrad, eller fordi det interesserede mig mere. Umiddelbart tror jeg det er en sammenkobling af de to ting.

Men ja, situationen er den, at jeg sidder og er meget umotiveret til at lave noget som helst - hvilket formodentlig også kommer til at afspejle sig, når jeg får min endelige karakter. Dette kan jeg jo så ikke rigtigt gøre så meget ved - medmindre jeg får -3 og skal tage den om. Dog forventer jeg ikke, at det bliver tilfældet, da jeg ikke er fuldstændig på bar bund og håber, at jeg kan skrabe mig igennem. Det er selvfølgelig en dårlig indstilling at have til tingene - men sådan må man jo acceptere at sandheden er, når man ikke vil ligge den kraft i som det kræver. Og det er jeg virkelig ikke villig til lige nu - formodentlig fordi jeg ved, at det ikke vil hjælpe mig det store alligevel, fordi jeg ikke kan nå at lære alt det jeg skal kunne for at få en god karakter alligevel. Det jeg kan nå, er at forstå det generelle ved nogle få ting og så må jeg håbe på, at det er de ting, jeg bliver testet i til eksamen.
På en måde ville jeg ønske, at der havde været flere mundtlige, fordi de tvinger en til at tage det seriøst og læse hårdt og længe. Eller at nogle var uden hjælpemidler, så man skulle kunne det hele på forhånd. Dog ville det være svært, når fagene er så omfattende, da ingen har SÅ meget klæbehjerne.

Nu har jeg brugt værdifuld tid, som jeg burde have brugt på at læse, på at skrive dette ligegyldige indlæg. Jeg følte bare, at jeg havde lyst til at skrive lidt om mine frustrationer - som i den store vide verden ser meget små og ligegyldige ud - I know. Men sådan ligger landet i frk. Thomsens lille verden, hvor eksamen fylder alt for tiden. Jeg vil meget hellere se Psych på Netflix og ligge i sengen og indtage store mængder sukkerholdige ting og ikke tænke på, at jeg burde træne og tabe mig og alt det der du ved nok.... Men nej. Jeg vil få lavet aftensmad og så vil jeg virkelig prøve, om jeg ikke kan tage mig sammen til at få bare kigget på dét ene emne, som jeg tror, der vil komme noget om til eksamen....